Vi har samlet 1 træbriketter tilbud fra 1 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 1 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Træbriketter er et af de brændsler, hvor annoncerede tilbud er sværest at sammenligne. Pakningerne vejer forskelligt, pallerne rummer forskellige mængder, fragten er nogle gange med i prisen og nogle gange ikke — og selve briketten kan være presset af vidt forskelligt træ. To tilbud, der ser ens ud, kan derfor give meget forskellig varme for pengene.
Denne guide handler både om briketten som produkt og om, hvordan du regner et tilbud igennem, så du ved, hvad du betaler for. Kort fortalt: kilopris uden fugtprocent og fragt er ikke en pris, det er et gæt.
En træbriket er komprimeret træaffald — savsmuld, høvlspåner og slibestøv fra savværker og træindustri — presset sammen under højt tryk. Trædets eget lignin binder massen sammen, når det varmes op under presningen, og derfor kræver ordentlige briketter ikke tilsat lim eller bindemiddel.
Resultatet er et brændsel, der er langt tørrere og tættere end almindeligt brænde. Det fylder mindre, det er rent at bære ind, og det brænder mere forudsigeligt, fordi hver briket er nogenlunde ens. Til gengæld savner nogle det levende flammebillede fra kløvet brænde — briketter brænder mere roligt og mindre "knitrende".
Formen er ikke kosmetik. Den afgør, hvordan briketten brænder, og hvor godt den passer i din ovn.
Har du en lille brændeovn, er målene vigtigere end typen. Mål brændkammeret, inden du bestiller en palle — briketter kan ikke kløves ned, hvis de er for lange.
Her holder en udbredt misforståelse ved lige. Tørt træ har omtrent samme brændværdi per kilo, uanset om det er bøg eller gran — forskellen mellem træsorterne ligger i massefylden, altså hvor mange kilo du kan få ind i ovnen ad gangen.
Og netop massefylden er det, presningen ordner. Når savsmuld af nåletræ presses til en briket, bliver det tæt, og forskellen på "hårdttræsbriketter" og briketter af blødt træ bliver derfor mindre, end den er for brænde. Briketter af løvtræ giver typisk lidt længere gløder, mens nåletræsbriketter tænder lettere. Er briketterne lige tørre og lige tætte, køber du reelt kilo varme — ikke træsort.
Fugt er den vigtigste enkeltoplysning på et parti træbriketter. Vand i brændslet skal fordampes, før træet kan brænde, og den energi tages fra din ovn. Derfor giver vådt brændsel både mindre varme og mere sod.
Briketter presses af tørret savsmuld og ligger markant lavere i fugt end selv velstablet, kløvet brænde efter to somre. Det er hele forklaringen på, at en briket føles "varmere" end et stykke brænde af samme vægt. Står fugtprocenten ikke i produktbeskrivelsen på et tilbud, er det et rimeligt spørgsmål at stille sælgeren, inden du bestiller et ton.
Der findes certificeringsordninger for fast biobrændsel, som blandt andet stiller krav til fugt, askeindhold og til, at der ikke er tilsat fremmede materialer. Køber du hos en forhandler, der oplyser den slags dokumentation, ved du mere om, hvad der er i sækken, end hvis prisen er det eneste, der står.
Brændselsmarkedet følger vejret. Efterspørgslen topper, når det bliver koldt, og lagrene skal tømmes, når fyringssæsonen slutter. De skarpeste tilbud på træbriketter falder derfor typisk uden for sæsonen — i det sene forår og hen over sommeren — mens priserne i en kold periode midt i vinteren sjældent er noget, der forhandles.
Det stiller ét krav til dig: plads. Køber du uden for sæsonen, skal du kunne opbevare en palle tørt i flere måneder. Kan du det, er sæsonkøbet den enkeltbeslutning, der flytter mest på din kilopris — mere end at jagte den rigtige kampagneuge.
Træbriketter sælges typisk i plastpakkede bundter på nogle få kilo, samlet på en palle med krympefolie omkring. Prisen per kilo falder som regel markant, når du går fra enkeltpakker til en hel palle, fordi håndtering og fragt fordeles på mere vægt.
Derfor er "tilbud" på enkeltpakker i et supermarked sjældent billigt, målt per kilo — det er bekvemt. Vil du reelt spare, er spørgsmålet ikke, hvad pakken koster, men hvad pallen koster leveret, og om du kan tage imod den.
En palle briketter er tung, og fragten er en reel del af prisen. Nogle forhandlere annoncerer med fri levering, andre lægger fragten på i kurven, og enkelte har lavere priser, hvis du selv henter. Et tilbud kan ikke vurderes, før fragten er lagt oveni.
Tjek også leveringsformen, inden du klikker. Bliver pallen sat af ved fortovskanten med lift, eller kører chaufføren den ind til carporten? Er der plads til lastbilen på vejen? Skal du selv have pallen ned ad en grusindkørsel, og har du en sækkevogn, der kan klare det? Det er den slags, der forvandler et godt tilbud til en lang eftermiddag.
Regn altid om til pris per kilo leveret, ikke pris per pakke og ikke pris per palle. Det kræver, at du kender nettovægten — og her snyder pallerne, fordi antallet af pakker og vægten per pakke varierer mellem leverandører.
Vil du et niveau dybere, så sammenlign pris per kWh ved at gange kiloprisen op med brændværdien, som forhandleren oplyser. Det er den eneste måde at sammenligne briketter med træpiller eller brænde på en fair måde. Vær samtidig opmærksom på, at brændværdi kan oplyses per kilo eller per rummeter — de tal kan ikke stilles op ved siden af hinanden.
Tommelfingerreglen: hvis en annonce kun oplyser en pris og ikke en vægt, mangler du halvdelen af regnestykket.
Træbriketter tåler ikke fugt. De er presset knastørre, og de suger begærligt vand til sig igen: en briket, der bliver fugtig, udvider sig, smuldrer og bliver til en bunke savsmuld, der hverken kan stables eller brænde ordentligt. Det er den mest almindelige måde at ødelægge et godt køb på.
Opbevar dem derfor indendørs eller under fast tag — i garagen, i udhuset, i kælderen. En presenning over en palle i haven er ikke nok; der dannes kondens under plasten, og fugten kommer op nedefra fra fliserne eller jorden. Skal pallen stå i et udhus, så løft den fri af gulvet, hvis der er risiko for opstigende fugt, og lad krympefolien blive på, indtil du bruger pakkerne.
Ja, i langt de fleste brændeovne og pejseindsatse er træbriketter et fuldt lovligt og velegnet brændsel. Men fordi de er tætte og tørre, afgiver de meget energi på kort tid, og det er nemt at overfylde en lille ovn. Overophedning slider på ovnen og på skorstenen.
Læg færre briketter ind, end du ville lægge brænde, og giv god luft ved optænding. Tjek også din ovns brugsanvisning — nogle producenter angiver en anbefalet maksimal indfyringsmængde, og enkelte ovnes konstruktion passer bedre til briketter end andre. Er du i tvivl, kan din skorstensfejer svare på det for din konkrete ovn.
Vær opmærksom på, at træpillebriketter og træpiller ikke er det samme. Træpiller kræver en pilleovn med automatisk fremføring og kan ikke bruges i en almindelig brændeovn.
Rene træbriketter uden tilsætning giver typisk lidt aske og forholdsvis lidt sod, netop fordi de er tørre. Det er en af grundene til, at mange skifter til dem: mindre snavs indenfor og færre gløder, der skal håndteres.
Askeindholdet oplyses ofte i produktbeskrivelsen, og lavere er bedre — høj aske kan tyde på bark eller urenheder i råvaren. Uanset brændsel skal skorstenen fejes efter reglerne, og fyring med lakeret, malet, imprægneret eller limet træ er ulovligt. Det gælder også i briketform: køb briketter presset af rent, ubehandlet træ.
Sammenlignet med kløvet brænde fylder briketter mindre, er renere at håndtere, kræver ingen tørretid og har en meget mere ensartet kvalitet. Brænde giver til gengæld et flottere flammebillede, og har du selv adgang til træ, er det svært at slå på pris.
Sammenlignet med træpiller er briketten det manuelle valg: den kræver ingen automatisk ovn, intet snegleanlæg og ingen strøm. Piller er billigere per kWh i mange perioder, men kun hvis du allerede har en pilleovn eller et pillefyr.
Mange bruger i praksis begge dele — brænde til hyggeaftenen, briketter når ovnen bare skal levere varme og holde længe uden at blive fyldt op hele tiden.
Det afhænger af typen, tætheden og af, hvor meget luft du giver ovnen. Pini-Kay og andre briketter med hærdet overflade holder som regel formen længst, mens RUF-briketter falder hurtigere sammen til gløder.
Tørt brændsel ryger mindre end vådt, og briketter er meget tørre. Røgen afhænger dog mindst lige så meget af, hvordan du tænder op og fyrer — for lidt luft giver røg uanset brændsel.
Det kan lade sig gøre, men mange synes, det er lettere at tænde op med optændingsbrænde og optændingsblokke og først lægge briketterne i, når der er gang i bålet. Briketter med hul i midten tænder lettest.
Er de kun overfladefugtige, kan de tørre indendørs. Er de smuldret, kan resterne bruges som optænding, men de kan ikke presses sammen igen.